//Tips og tricks
Tips og tricks2018-05-30T12:59:18+00:00

TIPS og TRICKS

Mangler du tips og tricks? Sidder du af og til forvirrer dig over brugermanualen til din ioniseringsmaskine? Er du I tvivl om, om du tager dig rigtigt af din maskine, eller om hvor længe der helt præcist skal gå mellem dine afkalkninger?

Så læs med her, hvor vi vil begynde at skrive helt basale tips og tricks ned, til håndtering af din ioniseringsmaskine.

Vi har kunder overalt i landet, hvilket betyder, at maskinerne har individuelle behov grundet de mange geografiske placeringer, alt afhængig af de forskellige vandværker og kalkindholdet i vandet.

Dette er grunden til, at visse maskiner har brug for en enkel afkalkning om måneden – kontra andre maskiner, der har brug for en ugentlig afkalkning.

Ved afkalkning hældes 2-3 spsk. citronsyre i kurven, og du tænder så for din maskine på ”filtered”.

I nogle maskiner tager det 10 sekunder for citronsyren at gennemtrænge elektrolysekammeret, for andre maskiner tager det et halv minut. Derfor anbefaler vi, at tage et kig på vandstrålen og se, smage eller fornemme vandet blive mindre klart samt en syrlig smag af citronsyre. Når dette opnås, er du klar til at slukke for maskinen og lade den stå. For nogle tager dette 10 sekunder, for andre et halvt minut.

Du skal som udgangspunkt rense din maskine med citronsyre 2 gange om måneden.

Bor du i et område, hvor du ved der er meget kalk i vandet, så rens den 3-4 gange om måneden. Ligeledes hvis I er en større husstand, da dette jo betyder at I kører mere vand igennem maskinen – og dermed også mere kalk.

Jo længere tid vandet får på pladerne, jo stærkere ionisering. Når vandet skal ned og nå en pH under 5,5 anbefaler vi, at skrue ned for vandflowet således vandet får lov til at køre langsommere igennem elektrolyseprocessen – herved opnås den mest effektive måde at få den ideelle pH-værdi.

Hvis ikke man har pH-dråber til at måle vandet med, kan den stærke lugt og smag på vandet indikere den opnåede pH-værdi på eksempelvis 2,5.

Desto lavere pH-værdi, desto stærkere lugt af klor skal gerne være til at lugte og smage.

Hvis det ikke er muligt, at opnå den ønskede pH-værdi, anbefaler vi en grundig afkalkning af maskinen.

De fleste pH-strips og lakmus pH-indikatorer er primært til måling af pH-værdi i kropslige væsker, herunder spyt og urin. Disse viser kroppens pH-værdi, og forudsætter en konsekvent afmåling for et retvisende resultat.

Vi anbefaler derfor ikke at bruge pH-strips til at aflæse andre væskers pH-værdi – anvend derimod pH-dråber. pH-dråber er nøjagtige og viser øjeblikkelige resultater ved blot få dråber, derfor anbefales disse til måling af vandet – samt diverse andre drikkevarer.

En pH-værdi afmålt om morgenen, skal helst ligge så tæt på 7 som muligt. pH-værdien vil aldrig blive højere end dette, da urinen jo består af de affaldsstoffer som kroppen helt naturligt altid udskiller – også selvom den er basisk.

Hvor hurtigt kroppens pH-værdi stiger, afhænger af mængden af frie radikaler – sygdom, inflammation og ubalance – du har i kroppen. Jo flere frie radikaler, jo mere h2 fra det basisk ioniseret vand skal der til, og dermed vil det naturligvis også tage længere tid, at få pH-værdien til at stige.
Efter tre uger, er kroppen stadig under forandring og udrensning, og har derfor ikke nået et stabilt niveau. Som nævnt, er det forskelligt hvor hurtigt vores kunders kroppe reagerer på vandet. Du skal dog kunne både se (måling af pH) og mærke en effekt når der er gået tre måneder.

Hvis du stadig efter tre hele måneder er i tvivl om effekten, vil vi anbefale dig, at du tager en testperiode på en til to uger, hvor du ikke drikker ioniseret vand. Så vil du hurtigt kunne mærke forskellen – forbedring kommer nemlig ofte langsomt snigende, mens dårligdomme og smerter kommer hurtigt igen ved pause. Hvis du er alvorligt syg, skal du dog på ingen måde stoppe, da det vil være mere skadeligt end gavnligt. Kontakt os da for personlig vejledning.

Hydrogen vand eller hydrogen-rigt vand (også kaldet hydrogen-beriget vand) betyder blot normal vand (H2O), som indeholder opløst hydrogengas (H2) hvorefter det får den kemiske betegnelse H3O2. Der er eksempelvis også kulsyreholdige vand og drikke, som indeholder opløst carbondioxidgas (CO2) eller oxygenvand, der indeholder opløst oxygengas (O2). På samme måde kan du få hydrogen-rigt vand, der indeholder opløst hydrogengas (det samme som brintgas)
Tænk på det på denne måde: du kan lave hydrogenvand ved at tage en tank med hydrogengas (ligesom en heliumtank bruges til at udfylde balloner, eller tanke med ilt-gas anvendes på hospitaler), og putte det i et glas vand. Men der er også mange andre måder at lave hydrogen-vand på blandt andet bliver det helt automatisk produceret i en ioniseringsproces.

Jo, det er yderst eksplosivt. Brint er det mest energitætte molekyle masse som findes, men, når gassen er opløst i vand er det ikke længere eksplosivt overhovedet. Fuldstændigt ligesom hvis du putter krudt ned i vand, så er det heller ikke længere eksplosions farligt. Selv når brinten er i luften, er den kun brandfarlig over en koncentration på 4,6 %  hvilket slet ikke er et problem når vi taler hydrogen i vand.

Jo, der er allerede hydrogen i dit postevand, for vand består af hydrogen og oxygen, men for at forstå det lidt mere om vand må vi starte helt nede på molekyleniveau.

Vandmolekylet har to hydrogenatomer, som er kemisk bundet til oxygenatomet. Dette er forskelligt fra hydrogengas-molekylet (H2), som er to hydrogenatomer bundet til hinanden uden Oxygen.

Der er hydrogen i stort set alt, og disse hydrogenatomer er kemisk bundet op med andre ting. Eksempelvis kan et vandmolekyle have to hydrogenatomer, som er kemisk bundet med oxygen og en sukkermolekyle som glucose, indeholder 12 hydrogenatomer som  er bundet til carbon- og oxygenatomer.

I en ioniseringsproces opløser man vandstrukturen og derved skabes opløst hydrogengas som også, kaldes for molekylært hydrogen.

Godt spørgsmål! Hvis vandet er rig på positive hydrogenioner (H +)- ja, så er det surt. Men i dette tilfælde taler vi om neutral hydrogengas, hvilket er to hydrogenatomer bundet sammen.

Det kan være forvirrende at høre begrebet “hydrogen-vand”, fordi vi normalt tænker på hydrogen (betyder hydrogen ion, H+) som noget surt, og det er dybest set også definitionen af pH-skalaen. P står for potentiale eller effekt, hvilket betyder en matematisk eksponent (i dette tilfælde en logaritmisk funktion), og H står for hydrogen ion, som er en proton og ingen elektron. Så pH betyder bogstaveligt talt den logaritmiske koncentration af brint-ion.

Men når vi siger “hydrogen-vand” taler vi om dihydrogen eller molekylær hydrogen, som er en neutral gas, der er opløst i vandet.

Vand har den kemiske formel H2O, og hydrogenperoxid har den kemiske formel H2O2, som ved sammenligning indeholder en ekstra oxygen. Så nej, vand kan IKKE omdannes til hydrogenperoxid. Faktum er, at hydrogengas ikke kan binde sig til eller reagere med vandmolekylerne, den kan kun opløses i vandet. Derfor er hydrogen-vand og hydrogenperoxid to helt vidt forskellige ting.

Ja, hydrogengassen vil begynde at forsvinde ud af vandet, men ikke med det samme. Hydrogengassen kan sagtens blive i vandet i et par timer eller mere, inden niveauet er faldet så meget, at det  ikke længere har en gavnlig virkning. Du kan sammenligne det med kulsyreholdigt vand eller sodavand, der indeholder carbondioxidgas (CO2), som også bliver “flad” efter, den åbnes.

Det er det samme spørgsmål forskerne stiller og det er derfor stadig under videnskabelig efterforskning. Men de undersøgelser, der ligger tilgængeligt nu viser, at omkring 1-3 mg / l opløst H2 giver betydelige sundhedsmæssige fordele. Så hvis dit vand har en koncentration på 1 mg / l (svarende til 1 ppm, parts per million), så vil to liter hydrogen-vand give dig 2 mg H2. Da vi mennesker reagerer forskelligt, kan der dog være forskel på hvilken koncentration du skal have førend du mærker fordelene, og nogle sygdomme kan have brug for lavere og/eller højere koncentrationer. Det er derfor meget svært at give et entydigt svar på dette. Generelt anbefaler vi, at du drikker, hvad der svarer til 0,03 liter vand x din kropsvægt – eks.: 0,03 x 75 kg = 2,25 liter vand  pr. dag

Måske, måske ikke …. Der er naturligvis en minimum-mængde, som er nødvendig for at give sundhedsmæssige fordele – som tidligere skrevet, kan denne mængde variere fra person til person. Vigtigst er det dog, at det ser ud til, at du ikke kan få for meget brint, da det ikke ophobes i dit system. Du udånder bare den ubrugte hydrogengas. I mange tilfælde er der en klar dosisafhængig virkning, hvilket betyder, at mere hydrogen desto bedre eller større effekt.

Ja. Hydrogengas har vist sig at være meget sikker ved koncentrationer hundrede gange højere end det, der anvendes til terapi. Her er et par eksempler:

Hydrogens sikkerhed blev første gang bevist i slutningen af 1800-tallet, hvor hydrogengas blev anvendt til at lokalisere skudsår i tarmene. Rapporterne viste, at der aldrig var nogen toksiske virkninger eller irritation på selv de mest følsomme væv.

Et andet godt eksempel på dens sikkerhed er, at hydrogengas er blevet anvendt i dybhavsdykning siden 1943 (ved meget høje koncentrationer) for at forhindre dykkersyge. Undersøgelser har vist at der ingen toksiske effekter var fra hydrogen, selv ved meget høje niveauer og tryk på 98,87% H2 og 1,26% O2 ved 19,1 atm.

Endvidere er hydrogengas naturligt for kroppen, som efter et fiberrigt måltid, producerer flere liter hydrogen på daglig basis af vores tarmbakterier (hvilket er endnu en fordel ved at spise frugt og grøntsager).

Kort sagt, hydrogengas er meget naturligt for vores krop, og anses derfor ikke som et fremmed stof, som kun kan syntetiseres i et kemilaboratorium.

De tidligste opdagelser med hydrogengas til medicinsk brug blev gjort tilbage i 1798, hvor man opdagede det i forhold til bekæmpelse af betændelse. Men det var ikke før i 2007 at det blev et populært emne hos forskere, da en artikel om fordelene ved hydrogen blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature Medicine af Dr. Ohta’s gruppe.

Alkalisk vand er ikke en buffer og har lav alkalinitet. Som sådan kan det ikke neutralisere meget syre. Det er for de fleste almen viden, at kun en lille mængde natrium let kan påvirke pH-værdien i en liter alkalisk vand. Til at sætte dette i perspektiv kan man ved at tilføre at 1 tsk bagepulver (natriumbicarbonat) neutralisere den samme mængde syre som  10.000 liter alkalisk vand ved en pH på 10. vil kunne gøre.  Dette er også den primære årsag til, at læger har været skeptiske over for “alkalisk ioniseret vand”. Det har simpelthen ikke været kendt før år 2007, at fordelen ved det ioniserede vand kan tilskrives den opløste hydrogengas og den strukturering som sker i vandet når der bliver tilført energi til vandet.

Sundt blod pH varierer mellem 7,35-7,45. Blod pH er stramt reguleret. Indenfor lædevidenskaben siges det, at hvis en person har en pH i blodet på 7,1 lider denne af acidose – også selvom pH 7,1 faktisk er alkalisk efter pH-skalaen.

Kun meget sjældent sker det at folk får virkelig surt blod (pH <7,0). Hvis blodets pH falder under 7,0 vil kroppen ikke overleve meget ret lang tid. Derfor er det faktisk sådan, at næsten alle syge personer har en alkalisk pH i blodet, selvom nogle kan have acidose. Ligeledes kan nogle sygdomme faktisk forårsage alkalose (forhøjet pH i blodet). Det er sygdommen, der forårsager ændringer i pH i blodet og ikke omvendt. Selvfølgelig kan en lav pH i blodet forårsage alvorlige skader på kroppen og skal derfor hurtigt korrigeres.

De tre vigtigste systemer som kroppen bruger til at opretholde normale blod pH-niveauer er:

  • Buffermiddelkomponenter (fx proteiner, phosphater etc.)
  • Åndedrætsorganerne (fjernelse af CO2)
  • Renal-system (udskillelse eller reabsorption af bikarbonat HCO3)

Når syren indføres i eller produceres af kroppen, bliver det hurtigt neutraliseret ved hjælp af blodets buffer-komponenter. Den vigtigste buffer er bicarbonat/kulsyremekanismen. Kuldioxid (CO2) opløses i blodet til at danne kulsyre (H2CO3), som derefter danner bikarbonat (HCO3, alkalisk buffer) og brint-ion (H +). Dette er ifølge ligningen CO2 + H2O ⇆ H2CO3 ⇆ HCO3 + H+.

Dette gør tingene meget simpelt, for hvis blodets pH er for lav (for mange H+ ioner), så vi udånder simpelthen mere CO2 via lungerne. Fjernelsen af CO2 forårsager ligningen ovenfor til at flytte til venstre, og reducerer mængden af H+ -ioner, hvilket øger blodets pH. Dette er grunden til at hyperventilation (hurtig vejrtrækning) kan resultere i alkalose (forhøjet pH) på grund af fjernelsen af CO2. Omvendt, hvis du holder vejret, vil det resultere i en lavere pH, da der opløses mere CO2 i blodet, hvilket forskyder ligningen til højre, og fører til flere H + ioner. CO2 er simpelthen et normalt biprodukt af metabolisme. Rent faktisk, så nedbrydes næsten al den mad vi spiser til CO2.

Den vigtigste grund til at vi trækker vejret er ikke behovet for ilt, men mere at vi skal have fjernet CO2, så H+ ionkoncentrationen ikke stiger og giver lavere pH i blodet. Generelt under afslappede forhold, er der nok ilt i ét åndedrag til at opretholde kroppens iltbehov i ca. 1 minut, men vi ånder omkring 12 gange i minuttet for at fjerne CO2. Raske mennesker bruger kun omkring 5 % af den ilt, der indåndes pr. åndedrag. Mennesker med lungesygdomme kræver ofte ekstra ilt, fordi de ikke er i stand til at indånde nok. Den manglende evne til at inhalere og udånde kan også føre til ændringer i pH i blodet på grund af den manglende evne til at fjerne CO2, hvilket kan resultere i respiratorisk acidose.

Fandt du ikke de tips og tricks, du søgte? Kontakt os, så vil vi hjælpe dig.

KONTAKT NU