Vegansk mad bliver stadig mere og mere populært herhjemme
Det viser data fra Coop Analyse, der løbende analyserer danskernes forbrugsvaner. Her er tre interessante statistikker:
→ Salget af veggie-varer (som eksempelvis plantefars) er steget med 19 % fra 2018 til 2019.
→ Flere og flere vælger kødfrie dage.
→ Fra 2012-2019 har danskerne mere end tredoblet deres forbrug af veggie-produkter.
I dette blogindlæg går vi tæt på vegansk mad. Vi kommer både forbi forskellige definitioner, sundhed og drikkevand. Så læs endelig med og bliv klogere på vegansk mad.
Hvad er en veganer?
En veganer er en person, der spiser vegansk mad og lever efter et sæt principper, der særligt har miljø og dyrevelfærd i højsædet.
Veganisme kan defineres som værende “en måde at leve på, der så vidt som muligt søger at undgå alle former for grusomhed og udnyttelse af dyr”.
Hvis man lever vegansk, spiser man derfor udelukkende en plantebaseret kost. Og man undgår også biprodukter fra dyr.
Det vil blandt andet sige:
→ Æg
→ Mælk
→ Ost
→ Kød
→ Fisk og skaldyr
→ Honning
→ Pels
→ Uld
→ Læder
Alle veganere er derfor — naturligvis — også vegetarer.
Veganer, vegetar, pescetar og så videre
Veganer, vegetar, pescetar, fleksitar og så videre.
Der findes i dag en række forskellige termer, der beskriver en persons tilgang til diæt og mad.
Det kan derfor være svært at bevare overblikket over, hvad eksempelvis en pescetar spiser og ikke spiser.
Samtidig er der flere ‘versioner’ af det at være vegetar. Fælles for alle vegetarer er dog, at de ikke spiser dyr.
Derfor får du her et nemt overblik over 7 af de mest benyttede termer på området:
| TERM | DET UNDGÅR PERSONEN | DET SPISER PERSONEN |
| Veganer | Alle former for kød og produkter fra dyr (eksempelvis mælk, æg, læder og honning). | Udelukkende en plantebaseret kost. |
| Vegetar | At spise alle former for kød, fjerkræ, skaldyr eller fisk. | En plantebaseret kost. Nogle vegetarer spiser også animalske produkter som æg, mælk, honning osv. |
| Råkostspiser | Alle former for kød og produkter fra dyr (eksempelvis mælk, æg, læder og honning). | Udelukkende vegansk mad, der er tilberedt ved maksimalt 42 grader |
| Pescetar | At spise dyr, der lever på landjorden. | En plantebaseret kost samt fisk. |
| Lakto-vegetar | At spise dyr. | En lakto-vegetar spiser plantebaseret kost og mælkeprodukter. |
| Ovo-vegetar | At spise dyr. | Ovo-vegetarer spiser udover plantebaseret kost også æg. |
| Fleksitar | Indtaget er kød er begrænset, men ikke fuldstændig udelukket. | For en fleksitar er kosten overvejende plantebaseret, men af og til er kød også på menuen. |
Hvorfor spise vegansk mad — 4 gode grunde
Der er ofte flere årsager til, at veganere spiser vegansk mad og vælger en vegansk livsstil.
Her er 4 af de største grunde:
Miljø
Der er ingen tvivl om, at produktionen af kød (i særlig grad oksekød) belaster vores klima. At producere kød er særlig belastende for vores vandressourcer. Det kræver hele 15.415 liter vand at producere et kilo oksekød. Det svarer til, at du tager 275 brusebade eller lader din haveslange løbe i 21 timer. Vegansk mad er derfor langt mere miljøvenligt og kræver langt færre ressourcer. Derfor anbefaler FNs miljøprogram (UNEP), at der skal ske en ‘betydelig global kostændring væk fra animalske produkter’ for at redde klimaet.
Sundhed
Ifølge Fødevarestyrelsen kædes en vegetarisk kost sammen med en nedsat risiko for bestemte sygdomme. Blandt andet visse former for autoimmune sygdomme, kræft og klassiske livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Derfor anbefaler de officielle kostråd også mange grøntsager, frugter og fuldkorn. De anbefalinger er helt i tråd med principperne bag vegansk mad og en plantebaseret kost i det hele taget.
Bæredygtighed
Det koster mange ressourcer – blandt andet vand, jord og foder – at producere kød. For at få fysisk plads til eksempelvis stalde og græsning til køer og andet bliver skove ofte fældet. Det er ikke en bæredygtig tilgang til vores klode, vil veganere mene.
Dyrevelfærd
Det ligger dybt i en veganers DNA at passe på dyr. Alle dyr har følelser, og dyr bør ikke lade livet for at producere kød til mennesker.
Er det sundt at spise vegansk mad?
Alle kender det gamle mundheld “du bliver, hvad du spiser” — Og der er noget om snakken. For selvfølgelig spiller kosten ind i ens generelle sundhed, hvor også ting som rygning, alkohol og motion er vigtige faktorer.
Som nævnt er ting som kød, mælk og æg udelukket, hvis man spiser vegansk mad. Det er godt, hvis man har blodets pH-balance in mente. PH-balancen i blodet skal gerne ligge stabilt mellem 7,35 og 7,45. Hvis pH-balance ligger stabilt, er der mange, der mener, at kroppen fungerer optimalt og er sund.
Vores kost er i høj grad med til at påvirke vores pH-balance. Det er tilfældet, da forskellige typer fødevarer påvirker syre/base balancen i vores krop.
| BASEDANNENDE FØDEVARER | SYREDANNENDE FØDEVARER |
| Grøntsager, særligt grønne grøntsager | Oksekød, svinekød, lammekød |
| Spirer af bønner og linser | Fisk og skaldyr |
| Bønner og linser | Søde frugter (frugt sukker) |
| Mandler og paranødder | Mejeriprodukter (mælk, smør, fløde, ost) |
| Salat, peberfrugter, gulerødder | Kornprodukter (blandt andet mel, kiks, pasta) |
| Avocado | Slik, tobak, is |
| Basisk ioniseret vand | Juice, sodavand incl danskvand, kaffe og alkohol |
| Urtethe | Alkohol |
I den vestlige verden har langt de fleste mennesker en diæt, der indeholder for mange syredannende fødevarer. Dét kan skabe en ubalance i kroppens syre-base-balance, så kroppen bliver for sur, og organer og knogler vil opgive sine basiske mineraler for at kompensere for surheden. Derfor bør mange vælge en mere basisk kost og forsøge at begrænse syredannelse i kroppen. Er du interesseret i at læse mere, kan man finde god viden og inspiration til vegansk mad i bogen Få styr på din syre base balance.
Har du lyst til at teste din viden om sundhedsmyter, kan du tage et kig på denne artikel, hvor vi dykker ned i myter relateret til sundhed, kost og træning.
Kan jeg gøre mere for at nedbringe syreniveauet i min krop?
Ja, det kan du bestemt. Faktisk er det oplagt at starte med at reducerer indtaget af juice og søde drikke og erstatte det med vand. Postevand fra en vandhane i Danmark har typisk en pH-værdi, der ligger på mellem 7 og 8,5. Det betyder altså, at vandet kan være mere surt end kroppens naturlige pH-værdi på 7,4.
En ioniseringsmaskine kan hjælpe dig med at gøre dit drikkevand mere basisk og mindre syreholdigt. En ioniseringsmaskine omdanner i en ioniseringsproces postevandet til basisk vand. Det betyder, at vandets pH-værdi skifter til en værdi på mellem 8,5 og 9,5, og fordi der er 50% flere mineraler som calcium, magnesium og antioxidantet H2 i vandet.
Det løfter kvaliteten af dit drikkevand og gør det basisk.
Vegansk mad
Vil du gerne give vegansk mad et forsøg kan du starte med at tænke flere krydderier ind i din madlavning, da det ofte er krydderierne, som fylder sanserne med en mæthedsfornemmelse — og da du skal erstatte smagen af kød med noget andet, kan krydderierne komme dig til hjælp.
I Indien har man hele områder, hvor man lever vegetarisk og plantebaseret. Her kender man ikke til mange af de sygdomme, som vi har i Danmark, så der er rigtig meget sundhed og bæredygtighed at hente ved at spise langt mere vegansk.