Vand i kroppen → 8 gode råd til at slippe af med vand i kroppen

væskeikroppen

Det er ikke direkte farligt, men det kan være virkelig ubehageligt at have vand i kroppen. Og hvordan slipper man af med det? Det undersøger vi i dette blogindlæg.

Desværre er det alt for mange som oplever det og alle kan opleve det, men det er særligt gravide og ældre og personer med dårlig livsstil, der døjer med det. Og hvorfor så det? 

  • Gravide bliver typisk ramt, fordi graviditeten påvirker deres hormonbalance. Højgravide kan også opleve det, da livmoderen er vokset og nu trykker på de store blodkar.
  • Ældre får vand i kroppen, da deres tilbageløb af blod fra benene er svækket, eller fordi nyrerne, leveren eller hjertet er begyndt at svigte.
  • Personer med dårlig livsstil ved at kroppen bliver for sur af for meget  sukker, kød, alkohol og røg.

I dette blogindlæg går vi i dybden med vand i kroppen og kommer med otte gode råd til at slippe af med det.

Men før vi kommer så langt, skal vi blive klogere på, hvad vand i kroppen egentlig er:

Hvad betyder vand i kroppen? 

Vand i kroppen betyder grundlæggende, at der sker en ophobning af væske i ens krop. Alle kroppe består i stor grad af vand, og faktisk udgøres mere end halvdelen af ens vægt af vand. Men hvis man lider af vand i kroppen, er der altså tale om noget andet end kroppens naturlige andel af vand.

Kan jeg teste, om jeg har vand i kroppen?

Mange kan mærke, at deres krop føles spændt og ‘fyldt ud’, når de har vand i kroppen. Man kan lave en lille test på sig selv: Tryk kortvarigt hårdt på eksempelvis din arm. Hvis der for en kort tid efterlades en fordybning, har du formentlig vand i kroppen. Når du trykker på armen, skubber du kortvarigt væsken væk, hvorefter den løber tilbage.

Hvorfor får man vand i kroppen?

Det sker på grund af en ubalance i kroppens system, der styrer, hvordan væske skal fordele sig i kroppen. Fænomenet kaldes også ødemer, der er det græske ord for hævelse. 

Der er mange årsager til, at denne ubalance kan opstå, og det kommer også meget an på den enkelte. Her er nogle hyppige årsager:

Menstruation: Nogle kvinder oplever vand i kroppen, når de menstruerer.

Varmt vejr: Er temperaturen høj? Det kan også medføre ødemer for nogle.

Hård træning eller slet ingen træning: Har du givet den for meget gas til træning? Eller er du omvendt alt for inaktiv? Begge dele menes at kunne medføre ødemer.

Gravid: Under en graviditet ændrer kroppens hormonbalance sig, så vand begynder at ophobe sig i kroppens fedtdepoter. Særligt i slutningen af graviditeten oplever mange kvinder ødemer. Det skyldes, at livmoderen vokser og derfor trykker på de store blodkar. Det gør det svært for blodet og vandet at løbe tilbage.

Alderdom: Med alderen vil kroppens organer på naturlig vis langsomt blive dårligere og dårligere. Og det kan give ældre vand i kroppen. Særligt dårligere funktion i nyrerne, leveren og hjertet påvirker ødemer. 

Stillesiddende aktivitet: Det kan også forekomme, hvis man i lang tid sidder stille. Et eksempel er en lang flyvetur eller en hel dag foran computeren på arbejdet.

Dårlig livsstil  alkohol, røg, syreholdig mad, stress: Vand i kroppen forbindes også med en række livsstilsvalg, der er dårlige for vores helbred. Det er eksempelvis usund og syreholdig mad, alkohol, rygning og stress.

Hvor sætter vandet sig i kroppen?

På grund af tyngdekraften vil det ekstra vand ofte sætte sig nedadtil i kroppen, eksempelvis omkring anklerne, i benene generelt eller i fingrene. 

Væsken kan dog også sætte sig i et af kroppens hulrum – eksempelvis bughulen eller lungehinden – eller fordele sig jævnt i ens bindevæv.

Metabolisk acidose

Når det handler om vand i kroppen, er det relevant at komme ind på metabolisk acidose som betyder at kroppen er for sur, og årsagen til at langt de fleste mennesker døjer med væske i kroppen

Metabolisk acidose er ubehagelig og på sigt en farlig tilstand hvor kroppen holder på væsken for at holde kroppens pH balance basisk og faktisk undgå metabolisk acidose.

pH-balancen er et delikat system i vores krop. Normalt skal pH balancen ligger på ca. 7,4. Hvis værdierne er lavere  har man acidose (for meget syre).

Kroppen arbejder hele tiden hen imod en balanceret pH-balance, men en dårlig livsstil med for  mange syreholdige fødevarer som kaffe, vin, slik og kød, kan ens pH-balance generelt blive for sur. Det er dog ikke alene kosten som kan gøre “livet surt”.  Forurening, stress, bekymringer, manglende søvn vil udløse oxidativ stress som bliver til en forsuring af kroppens lymfesystem. Løsningen er at genfinde syre base balancen og for dem som tror at de skal undgå at drikke vand, så tager det helt fejl. Løsningen er væske, drik rent vand og kroppen kan rense sig selv. Drikker du f.eks basisk ioniseret vand vil du opleve endnu flere fordele (læs mere under vores 8 råd senere i indlægget).

Er vand i kroppen farligt?

Det føles ubehageligt at have vand i kroppen, og det kan være farligt fordi blodtrykket kan stige og nyrerne bliver overbelastet.

8 gode råd – Sådan slipper du af med vand i kroppen

Nu ved du mere om ødemer, og det gode spørgsmål er nu:

Hvordan slipper jeg af med vandet i min krop?

Her er vores bedste tips til at komme dit uønskede vand i kroppen til livs:

Råd nr. 1 – Drik mere vand som du plejer

Hvis du tror, det vil hjælpe, at du drikker mindre vand, end du plejer, tager du fejl. Du skal tværtimod indtage mere drikkevand, end du normalt gør.  

Råd nr. 2 – Motion

Generelt er motion stort set altid godt at dyrke, og det gælder også i dette tilfælde. Så dyrk gerne motion og få pulsen op, gerne mindst et par gange om ugen. Den regelmæssige motion skal gerne forebygge, at vandet overhovedet kommer.

Råd nr. 3 – Venepumpeøvelser

Venepumpeøvelser er helt oplagt, for at komme det til livs. Som nævnt er vandet ofte i dine fingre eller ben, og din krop har brug for hjælp til at få vandet transporteret væk. Og det er netop dét, som venepumpeøvelserne kan gøre. Her er tre gode øvelser:

Benene: Stå med foden på kanten af en kantsten eller trappetrin og vip op og ned nogle minutter. Hvil og gentag 2-3 gange. Lav øvelserne hver eller hver anden dag.

Armene: Stå op og hav armene ned langs siden. Bøj nu dine arme, så dine hænder kommer op til skuldrene og hold spændingen nogle sekunder. Gør øvelsen sværere ved eksempelvis at have en indkøbspose med lidt vægt i hver arm eller et sæt håndvægte.

Bækkenet: Lig på ryggen, bøj dine ben og sæt fødderne i gulvet tæt på din numse. Løft nu bækkenet så højt fra gulvet du kan i 10 sekunder. Sænk herefter bækkenet og slap af et øjeblik. Gentag i nogle minutter.

Råd nr. 4 – Kost

Spis en sund og varieret kost, da det altid vil være gavnligt for din krop. Et godt tip er dog at holde lidt igen med hurtige kylhydrater som ofte er sukker, lyst brød, kage og sodavand – altså syredannende så kroppen holder på væsken for at undgå metabolisk acidose

Råd nr. 5 – B-vitamin

Spis B-vitamin hver dag, da det reducerer væskeophobninger.

Råd nr. 6 – Drik basisk ioniseret vand

Ioniseret basisk vand er basisk og kan  afhjælpe kroppens forsuring (acidose). Vandet har en struktur, som gør det nemmere at trænge ind i  vævet og fremadrettet holde kroppen fri af metabolisk acidose.

Råd nr. 7 – Hold igen med saltet 

Salt er med til at binde væsker i kroppen, og det er rigtig godt, hvis du drikker meget vand ifbm motion eller hvis temperaturen er høj og du sveder meget. Men er du stillesidende skal du reducere dit salt indtag. Er du tilgengæld glad for smagen af salt, kan vi anbefale at du spiser Himalayasalt da det samtidig indeholder 80% basiske mineraler. Læs mere om Himalayasalt:  

Råd nr. 8 – Kompression

Nu til dags kan man købe kompressionsprodukter til både arme, ben, hænder og bryst, og det kan være en god idé. For hvis man døjer med væske og ødemer i benene, vil kompressionsstrømper hjælpe med støtte venepumperne til at presse væsken op mod hjertet og dermed undgå ødemer. 

Om Chanson

Chanson har som vision og mission om at få alle danskere til at forbedre deres sundhed og velvære ved at drikke mere vand. Rent vand og gerne basisk ioniseret vand med antioxidanter. Vi ønsker med vores vandbehandlingsanlæg at hjælpe alle de mange danskere, som hver dag døjer med væske i kroppen, ødemer og syreophobninger til en bedre livskvalitet.

Derfor fremstiller Chanson alle former for vandrensningssystemer i høj kvalitet, herunder ioniseringsmaskiner, nanofiltrering og brusefiltre.

Se alle produkter fra Chanson her.