Bekim Christensen fortsætter ufortrødent: “2020 bliver mit år, jeg kan bare mærke det”

Bekim Christensen

Den nu 46-årige Bekim Christensen er Chanson-ambassadør og en af verdens ældste professionelle triatleter. Alderen, et alvorligt uheld med en brækket nakke som følge og den nu altomfattende corona-situation har ikke sat en stopper for hans mål om at vinde en ironman på fuld distance — og at vise alle, at alder er et tal og ikke nødvendigvis en begrænsning.

Hård træning i spanske omgivelser som vejen mod målet

Bekim Christensen er på nuværende tidspunkt bosat i Girona i Spanien med sin kæreste, den professionelle cykelrytter Fie Østerby. Parret flyttede til Girona i 1. januar 2019 for at få bedre træningsbetingelser. Dagene går derfor med intens træning på racercyklen og på hometraineren — og med løb og svømning for Bekims vedkommende. Han forfølger nemlig stadig sit mål om at vinde en Ironman på fuld distance.

“Jeg har altid haft et mål om at vinde en Ironman på fuld distance. Men jeg håber, og føler, at 2020 er året, hvor det kan blive en realitet. 2020 bliver mit år, jeg kan bare mærke det. Jeg er af den overbevisning, at alder er et tal. Det bliver for mange opfattet som en begrænsning eller hindring for at nå sine mål. Men det behøver altså ikke være sådan. Netop dét vil jeg kunne vise ved at udkonkurrere de ti-femten år yngre triatleter og nå mit mål i mine midt 40’ere.”

Træningen fortsætter på trods af corona og aflyste events

Bekim er dog klar over, at træningen ikke bliver helt det samme som forventet, nu når coronaen for alvor har meldt sit indtog over hele verdenen:

“Jeg skulle have deltaget i en masse fede events som Marbella Ironman den 26. april, men rigtig meget er jo blevet aflyst på grund af corona-situationen. Det er så forståeligt og det helt rigtige at gøre, men det er da selvfølgelig irriterende ikke at kunne deltage i det, jeg havde planlagt. Min træning fortsætter dog stadig på fuldt blus i det omfang, det kan lade sig gøre.”

Alvorlig ulykke førte til en brækket nakke og en længere træningspause

For cirka 15 måneder siden var Bekim ude for et alvorligt cykelstyrt på en nedkørsel i Lucca-regionen i Italien. Det resulterede i en brækket nakke og derfor af gode grunde i en lang pause fra træningen. Det gjorde selvfølgelig, at Bekim måtte sætte målet om vinder af en fuld Ironman distance på pause. Ulykken førte også til en en del flere nætter med dårlig søvn på grund af øget trang til at stå op og tisse om natten. Dét havde en enorm betydning for hans restitutionen efter ulykken.

“Da jeg så småt kom i gang med at træne igen efter ulykken, vidste jeg godt, der ville være lang vej til, at jeg kom tilbage til min tidligere form. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, at det faktisk var min tissetrang om natten, der gjorde det hele sværere. For jeg fik simpelthen ikke restitueret ordentligt om natten.”

Øget fokus på basisk livsstil fik restitutionen tilbage på sporet

Bekim har i mange år levet en livsstil med basisk kost. Det er en kost med overvejende basiske fødevarer, som er med til at rense kroppen for affaldsstoffer og opretholde en optimal syre-base-balance i kroppen. Men efter ulykken og med målet om at komme tilbage til sin tidligere form og vinde en fuld Ironman distance, undersøgte han yderligere muligheder for at optimere sine præstationer gennem kost og livsstil:

“Jeg har længe levet efter basiske kostprincipper, men efter min ulykke følte jeg, at jeg skulle sætte mere ind i forhold til kost og livsstil. I den forbindelse fik jeg øjnene op for ioniseret, basisk vand, som både jeg og min kæreste Fie nu har drukket i et år. Det har virkelig gjort en forskel for min nattesøvn og restitution efter træninger — jeg står ikke op en eneste gang om natten for at tisse, og jeg er derfor meget mere oplagt og præsterer bedre til træninger.”

Med oprustning på den basiske livsstil og tårnhøj motivation er Bekim klar til at gøre come-back efter sin alvorlige ulykke, komme tilbage på den anden side af corona-situationen og rykke nærmere målet om at vinde en fuld Ironman midt i sine 40’ere.