Superfood → Læs her og bliv klogere på fænomenet som for mange er indbegrebet af sundhed

I denne artikel får du et billede af, hvad superfood er for både krop, sind og psyke. Nøgleordene er balance, variation og mængde.

Hvis du vil booste din sundhed og dit velbefindende via din kost og din livsstil, kan vi kun anbefale, at du fokuserer på masser af varieret superfood i din hverdag – HVER DAG!

I dette blogindlæg går vi tæt på, hvad superfood bl.a. er for en abstrakt størrelse. Og hvad fænomenet kan gøre for dig, hvis du altså beslutter, at du vil gøre en aktiv indsats for et liv for dig selv på første klasse. Dette indebærer ikke forandringer i form af gods og guld, men i form af sundhed, velvære og livskvalitet.

Vi belyser superfood fra en noget anden vinkel end normalt for emnet. Nemlig ud fra en holistisk betragtning med fokus på hele dig og ikke kun din kost og ernæring. For os er en hjertelig latter, der kommer fra dit inderste jeg, absolut en superfood for dit sind og dit velvære, på lige vilkår med den betydning ingefær og grønkål har for din krop.

Vi ønsker at give dig stof til eftertanke omkring dine muligheder og valg. Samtidig får du masser af inspiration til, hvordan du kan optimere din egen fysiske samt mentale sundhed og opnå et fantastisk liv.

Hvad er superfood?

Kært barn har ofte mange navne. For eksempel kaldes superfood også for powerfood. I denne artikel holder vi os dog til betegnelsen “superfood”, og inddeler emnet i superfood for kroppen, samt superfood for sind og psyke. Begge typer af superfood er essentiel og vigtig næring for din livslange sundhed, dit velvære og din trivsel. Sundhed skabes nemlig ikke kun gennem munden, og det vi spiser.

Mange er vant til, at ord der indeholder ”food” som i ”superfood” betyder, at det handler om noget, der naturligvis skal spises gennem munden. Den holdning vil vi gerne rokke ved. Livslang sundhed indtages og ”spises” gennem samtlige vores sanser og organer. Alle har de brug for superfood og powerful ernæring for at fungere optimalt og fantastisk. Lad os byde på nogle eksempler:

Superfood for kroppen i hovedgrupper:

1. Vand:

Den absolut vigtigste superfood over alle superfoods er VAND. Desværre er den også den mest oversete! Man kan leve uden mad, men man kan ikke leve uden vand. Selvom det er almindelig viden, forsømmer mange mennesker at indtage denne livsnødvendige superfood i nødvendige mængder.

Din krop er afhængig af vand, da den hver dag bruger mellem 2,5 til 3 liter vand på at holde sine funktioner i gang. Det vand, skal den selvfølgelig have erstattet igen. Desværre giver din krop dig først besked om, at du skal huske at drikke vand, når det er for sent. Når du begynder at føle tørst, er kroppen allerede dehydreret med 0,8% til 2% af kropsvægten. Derfor er det vigtigt at drikke vand ofte og ikke vente på, at tørsten melder sig.

Så meget vand består dine organer af: Hjernen 85%, blodet 95%, huden 70%, celler 50-75%, knogler 77%, nyrer 80%, lever 73%, lunger 80% osv.

Vand styrker immunforsvaret, optimerer kroppen og forebygger sygdom. Derudover gør det en million andre gode ting for din krop, som hører til i en anden artikel med hovedfokus på vand.

Du kan optimere dit drikkevand ved at drikke ioniseret, levende, basisk og anti-inflammatorisk vand med antioxidanter – fri for miljøskadelige stoffer o.lign. Læs mere om det sidst i denne artikel.

2. Mad:

I maden er ”superfood” en betegnelse for en række uforarbejdede fødevarer. Altså rene, økologiske og naturlige råvarer fulde af mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Superfoods findes i stort set alle slags fødevaregrupper. Her kan du blive lidt klogere:

Grøntsager: Det er rigtig, hvad din mor og far sagde ved middagsbordet, da du var barn. Grøntsager er sunde for dig. Generelt indeholder grøntsager rigtig mange vitaimer og mineraler, der er gavnlige for din krop. Særligt de mørkegrønne arter er specielt rige på klorofyl, der stabiliserer blodsukkeret, opbygger muskler, væv, knogler og røde blodceller. Klororyl kan dermed bidrage til et øget energiniveau og en bedre basebalance i kroppen.

Frugt og nødder: I nødder og frugt findes et højt indhold af antioxidanter

Tang: Tang er den mest ernæringstætte plante på jorden, og der går nok ikke lang tid før tang for alvor gør sit indtog i vores køkkener. Tang er smækfuld af blandt andet calcium.

Sund mad styrker immunforsvaret, optimerer kroppen og forebygger sygdomme. Af nogle kaldes denne type kost for anti-inflammatorisk, hvor der er fokus på syre/basebalancen. Her sørger du for gennem indtagelse af basiske madvarer at øge kroppen basebalance. Dette gør du ved at undgå syreholdige madvarer, og nedbringer derved mængden af syre i kroppen og samtidig inflammation.

3. Motion og bevægelse:

Motion og bevægelse er absolut også en livsvigtig superfood, der ligesom vand og mad er nødvendig dagligt. Motion bliver til superfood for kroppen, når det foregår i et tempo der får pulsen op og gerne minimum 30 minutter om dagen. Bevægelse bliver til superfood, når vi går 10.000 skridt om dagen, og derudover sørger for at få rørt hele kroppen, alle vores legemsdele og muskler, ofte og igennem hele dagen.

Vil du vide mere om forskellige sundhedsmyter, eller har lyst til at teste din viden omkring emnet, kan du tage et kig på vores artikel her.

Balance, variation, mængde og kontinuitet er nøgleordene

Rigtig meget information om superfood i forbindelse med mad, kost og ernæring fremhæver specifikke grøntsager, bær og lignende, og udråber dem som vidundermidler. Det vil vi godt advare imod. Der er ingen tvivl om, ovenstående er sunde og fantastiske superfoods. Dette betyder dog ikke, at du skal indtage en enkelt fødevarer i ubegrænsede flere gange om dagen. Overdreven brug af superfoods kan skade kroppen.

Den menneskelige krop er kompliceret, og vi behøver ikke eén men mange superfoods. Kunsten er derfor, at du tager pulsen på netop DIN krop, din sundhed og dit helbred. Derudfra kan du finde frem til kombinationen af de mange superfoods, som netop du kan have gavn af. Når disse er identificeret, handler det om at få dem indsat i en plan, så de passer ind i dine madvaner og din livsstil henover hele dagen. Sidst men ikke mindst, er det også vigtigt, at du indtager dem kontinuerligt over en længere periode, og ikke forventer resultater efter blot en enkelt gang.

Vigtigt: En stor mængde af en specifik superfood hjælper ingen af os ret langt. Det er en bred variation af mange forskellige superfoods indtaget i de rette mængder, der gør underværker!

Superfood for sind og psyke i hovedgrupper:

1. Søvn

Søvn styrker immunforsvaret, optimerer kroppen og forebygger sygdom. Derudover er det med til at opløfte humøret og forbedrer din evne til indlæring og din koncentration. Får du nok søvn, vil din tålmodighed også øges og opfarende temperament dæmpes. Søvn giver din krop det bedste udgangspunkt for at fungere optimalt. Gennem søvnen restituerer dine organer og din hjerne, og de får tid til at reparere, det der trænger. Derudover udskilles affaldsstoffer og syre fra hjerne, når du sover.

2. Sex, glæde, latter, dans og musik:

Alle disse superfood er med til at styrke dit immunforsvar, optimere kroppen og forebygge sygdomme. Her frigives “kærlighedshormonet” oxytocin samt tre andre “lykkehormoner”; serotonin, dopanin og endorfiner. Disse hormoner har mange gode egenskaber, som blandt andet er at; afstresse dig, give en god nattesøvn, booste din hjerne, styrke selvværdet, forbrænde kalorier og afhjælpe smerter. Og dette er kun et udpluk af de mange egenskaber. få af de mange gode egenskaber.

3. Selvkærlighed og selvomsorg – fred, ro, balance og harmoni:

Denne superfood er utrolig vigtig for sindet, og kan udover at optimere kroppen og hele DIG også bidrage til et styrket immunforsvar. Selvkærlighed og selvomsorg giver indre ro, blance og harmoni. Med dette i fokus hjælpes du til at frigive spændinger, blokeringer og negativitet i din krop. Derved får du en øget vitalitet og energi, som kan være med til at skabe en lykkefølelse og glæde i krop og sind.

4. Socialt samvær med andre

Socialt samvær kan ligeså bidrage til et styrket immunforsvaret og en optimering af kroppen. Holder du dig aktiv både fysisk og psykisk, sikrer du dig løbende udvikling og påvirkning udefra. Dette giver en følelse af, at andre har brug for en og et tilhørsforhold. At integrere sig i fællesskab med andre kan være en vigtig faktor for sindets sundhed.

Lad superfood være dit basale sundhedsfundament og bære dig gennem livet

Mange har den opfattelse, at superfoods alene er sunde råvarer og ingredienser, der indgår i vores tre daglige hoved- og mellemmåltider. Det gør de selvfølgelig også, men superfoods kan meget mere end kun det. Denne viden ønsker vi at dele med dig.

Vi anbefaler, at du fokuserer på henholdsvis;

  1. Din basale sundhed som værende dit sundhedsfundament under dig, og det der gør, at du står fast, stærkt og sundt i dig selv – både fysisk og mentalt.
  2. Din sunde kost og ernæring, altså dine daglige måltider, som er det brændstof, vi alle indtager for at holde os i gang.

Dit livslange sundhedsfundament

Få din basale sundhed på plads og stå stærkt i dig selv, uanset hvordan verden ser ud omkring dig. Hvis du har et stærkt sundhedsfundament, vælter du ikke så let, selvom det stormer, og du står midt i orkanens øje. Den traditionelle måde at betragte vores basale sundhedsfundament på, er for rigtig mange mennesker gennem indtagelse af vitaminpiller, mineraler og måske kosttilskud. For det meste er alt dette i pilleform. Vi er mange der har prøvet at købe præparater for en formue og ofte blevet skuffet over den udeblevne effekt. Tænk hvis du besluttede at udskifte alle de præfabrikerede produkter, du har i dit hjem med naturlige, ægte, rene og uforarbejdede superfoods.

Sådan skaber du et naturligt sundhedsfundament

Her får du vores eksempel på, hvordan du kan skabe et naturligt sundhedsfundament for dig selv ved at bygge din dag op omkring vigtige superfoods.

Hele dagen:

  • Drik 2,5 – 3 liter vand fordelt henover hele dagen. Her kan du supplere med for eksempel urtete.

Morgen:

  • Mens du stadig ligger i sengen tager du 25 dybe vejrtrækninger helt ned i maven.
  • Drik en kop 60o varmt vand (kogt) med én friskpresset citron i på fastende hjerte. Indtag intet andet de næste 30 min.
  • Tag en rask gåtur på 30 minutter mens citrondrik fordøjes. Undervejs må du ikke benytte din mobiltelefon, men skal fokus på dig selv og din krop. Beskriv for dig selv tre ting du glæder dig til den pågældende dag.
  • Find et sted du holder af og stræk armene op over hovedet. Tag ti dybe vejrtrækninger, og fortæl dig selv du er dejlig og byd din dag velkommen.
  • Syng under bruseren – gerne længe og højt!¨
  • Drik eller spis en hjemmelavet grøntsagssmoothies med minimum 300 gram grøntsager eller ren sellerijuice. Foretrækker du grød til din morgenmad, er chiagrød eller havregrød et god alternativ.
  • Spis fiskeolie (omega-3 fedtsyrer)
  • Drik et ingefær shot og et mælkebøtte shot
  • Spis Vita Biosa (mælkesyrebakterier)

Formiddag:

  • Tag 15 minutters meditation eller afslapning i rolige omgivelser, hvor du giver slip på alt omkring dig og bare er med dig selv. Benyt eventuelt en guided meditation eller afslapningsmusik.

Frokost:

  • Drik et hvidløgsshot 30 minutter før din frokost
  • Spis din frokostret. Dette kan være en kold eller varm ret eller en suppe. Det vigtigste er, at der er minimum fem slags grøntsager og evt. noget fisk eller kød. Brug gerne rester fra dagen før.
  • Tilføj hjemmelavet hummus og/eller hjemmelavet dressing efter behov.

Eftermiddag:

  • Brug 15 minutter på bevægelse af krop og muskler på en måde, som virker for dig.

Aften:

  • Vælg en middagsret med minimum fem slags grøntsager. Det er vigtigt, at det ikke er de samme som ved frokosten, da du har brug for variation. Derudover bør du spise fisk minimum hver anden dag.
  • Tilføj hjemmelavet tilbehør: syltet, råt, fermenteret (rødbeder, agurker, asier, tomater o.lign.)
  • Ingen mad og drikke efter kl. 20.00

Nat: (på sengekanten)

  • Drik et glas kartoffelvand. Om morgenen skærer du en rå kartoffel i skiver og lægger i et glad vand. Glasset opbevaret i køleskabet, indtil du smider kartoflen væk og drikker vandet ved sengetid.
  • Når du ligger i sengen og er klar til at sove, tager du 25 dybe vejrtrækninger helt ned i maven.
  • Gå i seng senest kl. 22-23.00 på hverdage og få minimum 7 timers sammenhængende søvn

Imellem måltiderne:

  • Indtag frugt og nødder dagligt som mellemmåltid.

Motion:

  • Tilbring minimum 2 x 1 time om ugen i et fitnesscenter, idrætsforening eller lignende sammen med andre mennesker.

Du skal yde, før du kan nyde

Vi gætter på at mange er stået af på vores eksempel ovenfor og tænker, at det er alt for meget. Måske tænker du endda, at det har du slet ikke tid til i din hverdag.

Dertil vil vi godt sige klart og tydeligt;

Fælles for alle 7 typer superfood, som vi beskriver i vores artikel, er at:

  1. Vand virker bedst, når det drikkes
  2. Sund mad virker bedst, når det spises
  3. Motion og bevægelse virker bedst, når det udøves
  4. Søvn virker bedst, når den gennemføres
  5. Sex, glæde, latter, dans og musik virker bedst, når det opleves
  6. Selvkærlighed og selvomsorg, fred, ro, balance og harmoni virker bedst, når det mærkes
  7. Socialt samvær med andre virker bedst, når man er sammen

…. og vigtigt – de skal ALLE SAMMEN indtages dagligt og i rette mængder

  • En grøntsag er sund, men der skel 6-800 gram til om dagen før det er en superfood

  • 10 skridt er at regne for bevægelse, men der skal 10.000 skridt til hver eneste dag, før det regnes for en superfood osv.

Alt begyndelse er svær – det vigtigste er, at du overhovedet starter

Alting starter med små skridt. Men når det drejer sig om at opbygge dit sundhedsfundament, må du meget gerne tage store skridt. Jo før du kommer i gang, jo hurtigere mærker du, at du er blevet din egen sundhedschef i dit egen sundhedsunivers.

Trin 1:

Tag ansvar, beslut at du vil. Det kræver, at du gør en indsats, men hvis du beslutter at tage ansvar for dit eget liv og din egen sundhed, ja så er du allerede på vej.

Trin 2:

Handling for livet, hele livet. Eller handling skaber forvandling som vi også siger.

Trin 3:

Udholdenhed og vedholdenhed. Superfoods og livslang sundhed kræver, at du holder ved og holder ud. Livslang sundhed er ingen kur, men en del af dig og dit liv – i resten af dit liv.

Let your food be your medicine
– let your medicine be your food.
                                                Hippocrates

Velkommen til dit nye liv og din nye sundhed!

Forfatter:  Lene Valbjørn