//Mette-Marie Linding om Chanson

Mette-Marie Linding om Chanson

Rejsen med Chanson Danmark

Alle starter et sted.

I 2010 fik min mand konstateret kræft. Han blev opereret og fik fjernet tumor på tyktarmen, med besked om at han nu kunne gå hjem og leve videre som han plejede. Min mand elskede livet – og alle de goder det bød sig.

Jeg bed mærke i ordene fra lægerne, men handlede for sent.

Efter det endte sygdomsforløb, researchede jeg efter livsstilsændrende mirakler. Udover det faglige kendskab jeg har til sundhed og ernæring, søgte jeg efter alverdens sygdomsforebyggende ændringer, behandlinger og metoder til en sundere livsstil i håb om at kunne hjælpe min mand videre i en rask krop.

En aften støder jeg på ordene, ”Miracle Water – Change Your Water, Change Your Life”, på en amerikansk hjemmeside. Jeg kiggede lidt rundt på siden men blev hurtig skeptisk og lukkede ned igen. Ingen skulle komme og fortælle mig, at vand kunne være meget mere, end det der løb ud af min hane.

To år senere vendte kræften tilbage. I 2013 tog jeg afsked med min mand.

Udover den sorg der ramte os som familie, blev jeg også vred. Vred over, at han fik besked på at gå hjem og leve sit liv som han plejede efter operationen. Frustreret over, at han gik hjem og levede sit liv som han plejede – som om intet var hændt. Jeg følte mig magtesløs over ikke at være herre i den krop, som havde brug for en livsstilændring – en krop og et helbred jeg kun havde turde håbe det bedste for.

Et par måneder efter hans død, støder jeg igen på noget vand med sundhedsmæssige fordele til forebyggelse af diverse livsstilsygdomme. Denne gang oplever jeg en mindre provokation end tidligere, fordi jeg i stedet vælger at gøre mig nysgerrig på det. Jeg har på daværende tidspunkt intet at miste længere, og læser stille og roligt op på dette såkaldte basisk ioniseret vand.

Jeg har arbejdet med forebyggelse af sundhed i 28 år, med fokus på kost, motion og mental balance – men først de seneste par år, fået øjnene op for vigtigheden af vand og optimal hydrering. Heraf blussede min interesse for basisk ioniseret vand op, og jeg erhvervede mig min egen ioniseringsmaskine.

Vandet gav pludseligt så god mening for mig, og tænk engang, at vi i den videnskabelige verden ikke har tænkt mere vand ind som et seriøst element i sundhedsfremme og helbredelsesprocesser?

70% af kroppen består af vand, så ved at ændre kvaliteten af den væske som udgør ca. 50 kg af vores kropsvægt, har det logisk nok mere at sige, end hvad vi førhen har gået og troet.

I starten investerede jeg i et par maskiner og lånte dem ud, lavede mine egne små observationer på særligt syge mennesker med bl.a. cancer patienter og personer ramt af senfølger, gigtramte, psoriasis, kohl, lavt stofskifte, Parkinson, stressramte og deprimerede,

Med tiden gik det op for mig, at alle maskiner jeg havde haft ude til låns, havde haft en positiv effekt – hvad end det var ledsmerter eller hudlidelser.

Efter disse observationer, kickstartede min levevej.

Jeg brugte et halvt år på at forstå ioniseringsmaskinens opbygning og funktioner, vandets egenskaber og møder med eksperter lokalt og globalt. Påfaldende var, hvor lidt viden der var om basisk ioniseret vand og dets sundhedsmæssige fordele på daværende tidspunkt. Jeg fik hurtig en fornemmelse af, at evidensbaseret videnskab og forskning bag ioniseret vand, stadig er under udvikling – men at det inden for det sidste årti har taget fart og vundet accept i flere vestlige lande.

Trods den svært utilgængelige adgang til evidens, satsede jeg min forsikring fra min mands død samt solgte vores hus – og købte det danske agentur, Chanson.

Jeg erkendte, at videnskab ikke kan fremskyndes, for sandheden er, at vi endnu kun ved hvad der svarer til en dråbe i havet. Men jeg valgte at gå med min egen erfaring, observation, research og viden indenfor feltet. Og nu, 4 år senere, er det kun gået en vej. Fremad.

I dag er basisk ioniseret vand fra Chanson tilgængeligt ved flere tappestationer rundt omkring i landet, og privat personer og virksomheder investerer i deres egen ioniseringsmaskine for en optimeret hydrering for at fremme koncentrationsevnen og stabiliseringen af syre/base-balancen hos deres medarbejdere – og for at gøre op med diverse helbredsmæssige udfordringer.

Jeg bliver hver dag rørt over henvendelser fra kunder, der melder positivt tilbage og tilsender specifikke resultater fra lægen som bevis på fremgang og bedring.

Om vandet kunne have gjort en forskel for min mand tænkte jeg ofte på, men er i dag fokuseret på – og glæder mig ved, i stedet at kunne hjælpe mange andre med forebyggelse af sundhed og som en hjælp under helbredelsesproces, med vand fra Chanson.

Alle starter et sted.

Jeg startede da min mand sluttede. Og rejsen er først lige begyndt. Visionen om at udbrede kendskab til vand med sundhedsmæssige fordele er blevet en levevej, med ønsket om at vi sammen gør hvad vi kan, i kampen mod forebyggelse af dårligt helbred og sygdom. Måden vi lever på er altafgørende for vores velbefindende, så en varieret kost og motion, et optimistisk sind og basisk ioniseret vand er et meget godt sted at starte. Hvad end det gælder forebyggelse eller både før, under og efter et sygdomsforløb.

Mette-Marie Linding, Chanson CEO

By | 2018-03-08T20:06:42+00:00 marts 8th, 2018|Ikke kategoriseret|0 kommentarer

Efterlad os en kommentar