Ketose med keto diet

Ketose er kort og godt en tilstand, som du kan bringe din krop i, hvis du spiser på en bestemt måde.

Det smarte ved at være i ketose er, at du i denne tilstand forbrænder fedt i stedet for kulhydrater.

Og det er selvfølgelig godt nyt for alle dem, der ønsker at tabe sig. Og dem må der være mange af, siden over halvdelen af den danske befolkning i dag er overvægtige.

I dette blogindlæg giver vi dig svar på alle dine spørgsmål om ketose, ketose diæten, valg af madvarer og meget andet.

Hvad er ketose?

Ketose er en metabolisk tilstand, du kan bringe din krop i ved at spise en diæt, der er meget fattig og lav på kulhydrater og rig og høj på fedt.

Når din krop er i ketose, er kroppens primære energikilde ikke blodsukker, men derimod ketoner. Ketoner dannes ved nedbrydning af fedtsyrer, og kroppen kan hente energi ved at forbrænde dem (ligesom kroppen gør med kulhydrater).

Og på den måde bruger du af kroppens fedtdepoter, når du er i ketose, hvilket alt andet lige vil resultere i et vægttab.

Keto-diæten → Hvad handler den om?

Der er mange diæter – blandt andet Atkins-kuren og LCHF (Low Calorie, High Fat) – der tager udgangspunkt i ketose og har fokus på at mindske indtaget af kulhydrater.

Og det samme er tilfældet med keto-diæten, der de seneste år er blevet meget populær.

Hvad skal man så spise og undgå at spise på diæten?

De her madvarer skal du undgå

Som nævnt er det særligt kulhydrater, du skal undgå. Og det betyder, at du skal undgå fødevarer som de nedenstående:

  • Kartofler
  • Ris
  • Pasta
  • Brød
  • Kornprodukter som byg, majs, havre og bulgur
  • Tørrede linser og bønner
  • Rodfrugter
  • Mælk og yoghurt
  • Sukker, slik og sodavand

De her madvarer skal skal du spise moderate mængder af

Fedt er i centrum, når ketose og ketose-diæten er målet. Derfor skal du spise moderate mængder af disse madvarer:

  • Nødder
  • Ost
  • Smør
  • Kød
  • Fjerkræ
  • Æg
  • Oliven og olivenolie
  • Fisk og skaldyr
  • Avocado

De her madvarer skal du spise meget af

Der skal selvfølgelig også andre ting på tallerkenen end blot fedt. Og derfor skal du spise rigeligt af grove grøntsager, da de er fulde af fibre, vitaminer og mineraler (særligt i forhold til deres indhold af kulhydrat).

Det er blandt andet ting som:

  • Spidskål
  • Spinat
  • Broccoli
  • Asparges
  • Squash
  • Blomkål
  • Aubergine
  • Salat
  • Grønne bønner

Her er 4 fordele ved Keto-diæten

Nr. 1 – Mere overskud

Når du undgår kulhydrater, vil du få et mere stabilt blodsukker, der ikke flyver op og ned. Det bør give dig følelsen af at have langt mere overskud – både mentalt og fysisk.

Nr. 2 – Større fysisk sundhed

På denne diæt dropper du de tomme kalorier, du normalt får fra blandt andet sukker og kornprodukter. Og det vil give dig en langt større fysisk sundhed.

Nr. 3 – Bedre fedtforbrænding

Hele humlen bag diæten er at sætte fedtforbrændingen i centrum, og det er præcis, hvad keto-diæten gør. Din fedtforbrænding vil stige, og da der er mere energi i at forbrænde fedt, vil du forhåbentlig opleve, at du har en mere stabil energi i løbet af dagen.

Nr. 4 – Din krop ‘renser’ sig selv

Når du ændrer din kost på denne vis, vil du aktivere det man kan kalde ‘positivt stress’ i din krop. Kort sagt vil din krop – når den ikke får nok sukker gennem ketose – begynde at fjerne beskadigede celler fra kroppen og samtidig producere nye, sunde celler. Den proces kaldes autophagy på engelsk – og autophagy kan du læse meget mere om her.

Er ketose godt og sundt for alle?

Der er fire grupper, der bør være varsomme med at skifte til en ketose baseret diæt:

Folk med diabetes

Det er vigtigt at være i tæt dialog med din læge, hvis du har diabetes og gerne vil prøve denne diæt. For det reducerede indtag af kulhydrater skal tilpasses til din medicin med insulin.

Ammende kvinder

Brystmælk er sødt på grund af kulhydrater, som moderen får via kosten. Derfor bør dit indtag af kulhydrater være noget højere, end hvad diæten foreslår, hvis du ammer.

Blodtrykspatienter

Der kan være en risiko for, at dit blodtryk bliver for lavt, særligt i starten af diæten. Mål derfor dit blodtryk jævnligt og vær i dialog med din læge.

Atleter

Atleter har brug for at kunne præstere bedst muligt, når de konkurrere. Og når musklerne skal på arbejde, er der brug for masser af energi i systemet. Og her er kulhydrater bare utrolig vigtige – for ellers falder ydeevnen.

Hvordan ved jeg, om min krop er i ketose?

Det er forskelligt fra krop til krop, hvornår man er i ketose.

Som udgangspunkt siger man, at der går alt fra et par dage til en uge, før det sker.

Du kan selv – ganske ufarligt og stilfærdigt – teste, om du er i ketose på forskellige måder:

Nr. 1 – Hvordan lugter din urin, sved og ånde?

Din urin, sved og ånde vil få en stærk lugt af acetone, når du er i ketose. Acetone lugter meget af neglelakfjerner, hvis du er i tvivl.

Nr. 2 – Test urinen med en teststrimmel

Med en urinteststrimmel kan du på få øjeblikke teste, om der er ketonstoffer i din urin. Hvis båndet ændrer farve, er du i ketose.

Hvor hurtigt vil jeg tabe mig?

De første uger vil du ofte tabe nogle enkelte kilo. Men det skyldes ofte, at kroppens kulhydratdepoter bliver tømt, fordi du ikke fylder dem op. Og da kulhydrater binder meget vand i din krop, vil det resultere i, at du taber dig.

Det er ikke skrevet i sten, at du vil tabe dig yderligere. For ultimativt handler vægttab om forbrænde flere kalorier, end man får indenbords via sin kost.

Og der er mange, der ender med at finde en kaloriebalance – selv på keto-diæten. Men hvis du supplerer din diæt med træning og en generel sund livsstil, bør din vægt naturligt regulere sig til et leje, der er naturligt for dig og din krop.

3 tips → Sådan kan du også booste din sundhed

Hvis du overvejer at ændre din kost, er du måske også klar til at tage andre steps til at øge din sundhed og velvære.

Her får du 3 gode tips:

Nr. 1 – Kvit smøgerne

Rygning er ikke godt for noget som helst. Derfor er det første råd enkelt: Kvit smøgerne hvis du er ryger.

Nr. 2 – Skær ned på alkohol

Også en ‘no brainer’: Når det kommer til vores sundhed, gør alkohol intet sundt for os.

Nr. 3 – Drik ioniseret vand

Ioniseret vand – som alle kan få ud af deres vandhaner med en ioniseringsmaskine – gør en masse godt for dit drikkevand. Ioniseret vand er fuld af calcium, magnesium og antioxidanten H2 – og de tre ting er essentielle for en sund krop.

Hvis du er interesseret i ketose og ketose-diæten, vil du sikkert også være interesseret i at læse vores andre blogindlæg om kost og ernæring.

Læs blandt andet om: