Dehydrering

5 tegn på dehydrering

Hvis du er tørstig, er du delvist dehydreret –  når først du mærker tørsten, er du allerede dehydreret med 1 – 2%.

Undersøgelser viser, at når kroppen er dehydreret med  1-2% vil din præstation falde. Dehydrering dræner nemlig kroppen for energi, og den manglende kropsvæske vil få dig til at føle dig træt og uoplagt. Med bare 2% dehydrering falder dit fysiske præstations-niveau med 5-10%. Ved mere end 4% dehydrering falder det fysiske præstationsniveau med 20-40%.

For at undgå fald i din fysiske og kognitive præstation, skal du altså huske at drikke vand i løbet af dagen. Et godt gammelt råd er, at du hver morgen starter dagen med at drikke ½ liter vand på fastende hjerte. Det siges, at skulle skylle tarmene og organerne efter en lang nat, hvor kroppen har arbejdet hårdt for at nedbryde kroppens affaldsstoffer og gendanne nye celler.

Skal vand drikkes kold, kogt eller varmt?  

Jeg har gennem årene altid troet, at vand skulle være koldt selvom jeg flere gange nærmest har fået mavekramper, fordi min krop var varm, og vandet var koldt. For en del år siden konsulterede jeg en ayurvedisk læge, som forbød mig at drikke koldt vand. Når vand bliver for koldt, skal mavesækken bruge kræfter på at opvarme vandet. Hvis du derimod drikker vand på 10 – 20 grader vil du opleve, at det er langt lettere at drikke større mængder.

Vand er kilden til alt liv og vigtigt for at opretholdelse kroppens vitalitet. – og alligevel ved vi så lidt om vand – H2O. Vi har indtil nu haft fokus på mad og sunde fødevarer som kulhydrater, fedt, proteiner, vitaminer og mineraler, men faktum er, at 70% af din krop er vand, og du kan kun overleve ganske få dage uden vand, men til gengæld overleve flere uger uden mad.

Hvor meget vand skal jeg drikke?

Læger og kostvejledere anbefaler, at du drikker ca. 2 – 3 liter om dagen, og selvfølgelig endnu mere, hvis du har et højt fysisk aktivitetsniveau. Drikker du mere end 3 l dag, skal du være opmærksom på, at tilføre kroppen salt. Himalaya salt og sydesalt er godt, fordi det også indeholder mineraler.

Tjek dig selv – 5 tegn på dehydrering:

Måske er du en af dem, som undervurderer vandets betydning for din sundhedstilstand, og som tror, du drikker nok.  Har du følelsen af, at du mangler energi, er træt, eller har du svært ved at restituere efter træning og/eller har ømme ben i flere dage efter træning  – kan det slet og ret skyldes, at du lider af væskemangel.

1. Er du tørstig?
2. Er din hud uren eller tør?
3. Er din urin uklar og lugter?
4. Har du hovedpine?
5. Mangler du energi?

Hvis du er tørstig, er du delvist dehydreret –  når først du mærker tørsten, er du allerede dehydreret med måske 1 – 2%. Hvis din teint er tør og mangler fugt, er du ligeledes dehydreret. Fra naturens side er vi designet således, at hudens fugt skal komme indefra. Er din hud uren, kan kan det være et tegn på, at du behøver at drikke mere vand, for at huden kan komme af med overskydende affaldsstoffer. Er du derimod velhydreret vil din hud være smuk, og dine øjne være klare og lysende.

Spot dehydrering i din urin

”Tjek dit tis”

Gør det til en vane at kontrollere farven på din urin. Du vil hurtigt og nemt kunne finde svaret på, om du har drukket vand nok i forhold til det, du har spist og det, du har præsteret. Er din urin klar og lugtfri er du velhydreret, men er din urin mørk og ildelugtende er du dehydreret, og bør straks drikke et stort glas vand… eller to.

Mangler du væske over tid kan du få hovedpine, og der kan medføre en generel følelse af træthed, nedsat immunforsvar, dårlig restitution fra træning og øget risiko for at blive ramt af alvorlige sygdomme såsom kræft, gigt, astma og allergi. Så næste gang du får hovedpine, og inden du tager en smertestillende, prøv da at drikke mindst ½ -1 l væske i løbet af en time, og du vil sandsynligvis kunne mærke at hovedpinen letter.

ER DU SUR? TEST DIN URIN NU

Har du svært ved at drikke vand – kan ioniseret vand være din løsning

Ioniseret vand er lettere at drikke, det er blødt, og mange oplever ikke, at de bliver oppustet af at drikke helt op til ½ -1 l vand. Ioniseret vand har flere fordele, fordi det gør dødt grundvand levende, basisk og har mindre vandmolekyleklynger.


1. Mindre vandmolekyleklynger

Ioniseringsprocessen deler vandklyngerne fra ca. 14-16 molekyler pr. klynge til 4-6 molekyler pr. klynge (mikroklynger). Dette gør at vandet smager mere blødt, og er langt lettere for mange mennesker at drikke. Når vandmolekylerne er mindre, har vandet også lettere ved at komme ud i vævet og ind i det intracellulære væv. Det betyder, at huden hydreres indefra.

2. Molekylær hydrogen – en antioxidant

Molekylær hydrogen, H2, er en stærk, selektiv antioxidant. Det betyder, at den går målrettet efter de skadelige frie radikaler – hvilket er ret så unikt. Ved at drikke ioniseret, basisk vand, hjælper du derfor din krop med at eliminere frie radikaler, også kaldet oxidativ stress – kilden til langt de fleste lidelser og problemer i kroppen.

2. Basisk vand/alkaline vand

Når man ioniserer vand deles vandatomerne i den basiske del i H+ og OH-  via elektrolyseprocessen. OH- går i forbindelse med de basedannende ioner som magnesium og kalk – voila, vandet bliver nu mere basisk. Det basiske vand booster produktionen af mavesyre i bugspytkirtlen, der som biprodukt i denne proces danner bikarbonat – natron. Bikarbonatet udskilles herefter, som det restprodukt det nu engang er, til bindevævet, som hermed bliver mere basisk = din krop bliver mere basisk.

Manglende energi kan også skyldes, at vi har brug for at blive mere basiske, og det kan vi gøre ved at installere en ioniseringsmaskine der, hvor du tapper dit drikkevand. Når man drikker vand med pH på 8-9,5 har vandet en oxiderende og syreneutraliserende effekt på kroppen idet det basiske vandet har flere OH- molekyler, som kan fjerne H+ syren  (H+ + OH- <=> H2O). Dermed bliver kroppens pH-værdien mere neutral, og skaber et mere gunstigt mikromiljø i alle kroppens billioner af celler.

En god væske og syre-base balance beskytter led og knogler, transporterer næringsstoffer rundt i kroppen, udskiller giftstoffer, regulerer korpstemperaturen og styrker kroppens naturlige helingsprocesser. Kort sagt – vand holder dig ung, smuk og tilfører dig dagligt mere energi, og overskud til at leve det liv du ønsker.

læs mere om hvordan du få en smuk hud med ionisereret vand
læs mere om hvordan du genskaber din vitalitet med ioniseret vand

SÅDAN FÅR DU SMUK HUD
GENSKAB DIN VITALITET OG VELVÆRE
By |2018-08-07T12:03:29+00:00december 17th, 2015|Ikke kategoriseret|0 kommentarer

Efterlad os en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.