Her får du svaret på 20 af de største sundhedsmyter

Sundhedsmyter - sundhed

Har du også svært ved at finde hoved og hale i alle de mange sundhedsmyter, der er derude?

Tag vores store test om sundhedsmyter her og bliv meget klogere i teksten under testen!


Blev du overrasket over nogle af svarene?

Nu dykker vi ned i alle spørgsmålene og ikke mindst svarene.

Nr. 1: Basisk mad er det samme som antiinflammatorisk mad (SANDT)

Basisk mad gør kroppen basisk, og antiinflammatorisk mad mindsker inflammation i kroppen og indeholder mange antioxidanter.
Både basisk og antiinflammatorisk mad har til hensigt at skabe en krop uden inflammation. Da begge typer mad indeholder store mængder af antioxidanter, er de de facto det samme.

Nr. 2: Man kan ikke få for meget vand (FALSK)

Selvfølgelig kan man få for meget vand for alting handler om balance. Det er straks værre, hvis man får for lidt. Allerede ved en lille smule dehydrering mindskes ens kognitive evner, og man får koncentrationsproblemer (kilde).

Nr. 3: Alkohol stopper din forbrænding (FALSK)

Kroppen vil altid prioritere at forbrænde alkohol først, når du drikker alkohol. Det er kun godt, da alkohol er giftigt og dårligt for kroppen. Derfor vil vi gerne have det forbrændt og ud af kroppen så hurtigt som muligt. Det betyder, at kroppen – mens den har fokus på at forbrænde alkoholen – forbrænder mindre af andre energisubstrater. Men så snart alkoholen er forbrændt, starter kroppens naturlige forbrænding igen (kilde).

Nr. 4: Kalorier er svære at forbrænde, hvis du spiser sent om aftenen (SANDT)

Den menneskelige biologi reguleres af lys. Det betyder, at kroppens fysiologiske funktioner sættes på vågeblus om natten. Sent om aftenen eller om natten har du sværere ved at fordøje maden, fordi mave og tarmfunktionen er nedsat. Samtidig har stofskiftet skiftet til et lavere gear, og optagelse og omsætningen af sukker og fedt fra blodet er nedsat, fordi energiniveauet er lavere (kilde).

Nr. 5: At drikke vand kan hjælpe på tør og dårlig hud (SANDT)

Vand er en af kilderne til en smuk hud og er med til at befri kroppen og huden for toksiner. Mange mennesker oplever ofte, at deres hud får en mere strålende glød ved at øge deres væskeindtag. Det samme gør sig gældende ved folk, der lider af urenheder og akne.

Postevand fra vandhanen optages i kroppen på ca. 30 minutter, mens ioniseret vand optages i løbet af ganske få minutter. Det skyldes, at almindeligt postevand består af 12-16 vandmolekyler pr. klynge. En Chanson ioniseringsmaskine splitter derimod vandmolekylerne op i enheder af 5-8 pr. klynge.

Mange oplever, at vand fra en Chanson ioniseringsmaskine føles ‘nemmere’ og ‘blødere’ at drikke, samtidig med at det hurtigere optages i din krop.

Nr. 6: Kvalme hos gravide kan påvirkes af din kost og væskebalance (SANDT)

Det endnu ufødte barn lever i en helt vandholdig verden, og det er vigtigt, at gravide kvinder opretholder deres væskeindtagelse. Når en vordende mor lider af morgenkvalme, skaber det ikke blot dehydrering — det kan også være et tegn på dehydrering. En af de bedste løsninger er at opretholde en fornuftig rutine med at drikke vand og særligt drikke et stort glas vand straks om morgenen og som det sidste om aftenen. Desværre gør det blot kvalmen værre for nogle kvinder. For nogle hjælper det at tilføje lidt havsalt og citronsaft i vandet (kilde).

Nr. 7: Der er flere mineraler som magnesium og kalcium i ioniseret vand (SANDT)

En ioniseringsmaskine fra Chanson spalter via elektrolyse dit drikkevand i to dele: En basisk og en sur del. Det er den basiske del, der er god for din krop, da ioniseringsmaskinen har dannet H2 i vandet — en super antioxidant. Samtidig spaltes vandets ioner i ioniseringsmaskinen. Det betyder, at det basiske vand indeholder 50% flere salte, magnesium, kalium og calcium.

www.iwater.dk - ionizer egenskaber

Nr. 8: Der kan være energi i vand (SANDT)

Hydrogen er en gasart, og gas er en energikilde. Hydrogen betragtes altid som energibærer og er en af vands byggesten. Vand består nemlig af hydrogen og ilt (oxygen) — H2O. Uden hydrogen var der ingen liv på jorden. I alle kroppens forbrændingsmetabolismer indgår der hydrogen (kilde).

Nr. 9: Vand kan bruges som doping (SANDT)

Ioniseret vand fra en ioniseringsmaskine er fuld af H2 — en helt fantastisk antioxidant. H2 booster mitokondrierne i din krop, og de er musklernes kraftværker. Her omsættes ilt og næringsstoffer til muskelenergi. Det giver dig en højere ydeevne, og ja derfor kan man godt argumentere for, at vand kan bruges som doping.

Nr. 10: Det er vigtigere at hvile frem for at drikke vand efter træning (FALSK)

Selvfølgelig er vand det vigtigste. Vand er måden, hvorpå kroppen holder temperaturen nede under og efter fysisk aktivitet. Hvis kroppen mister mere end 12% væske, dør vi ganske enkelt. Husk: Kroppen har brug for ilt, vand og mad i nævnte rækkefølge.

Nr. 11: Grundvand er lige så sundt som bjergvand (FALSK)

Kildevand fra bjergene indeholder flere mineraler, og vandet er mere ‘levende’, da det indeholder flere H2-atomer. Derfor er det sundere end grundvand, der ikke er lige så rigt på mineraler. Kildevandet passerer gennem bjergets klippe. Her gennemgår det omfattende filtrering, hvorigennem vandet forbedres betydeligt med mineraler og andre sporstoffer. Disse føjes naturligt til kildevandet, når det passerer rundt og gennem klippen under jorden. Tilføjelsen af disse mineraler gør, at bjergvand er sundere end grundvand.

Nr. 12: Grundvand er dødt vand (SANDT)

Dødt vand er vand uden energi. Rigelige mineraler gennemsyrer vand med dets nødvendige livsenergi, og er med til at gøre det levende. Vand, der bevæger sig i cirkler, vil ligesom et batteri blive genopladet og fyldt med energi. Vand, der derimod ligger stille eller bevæger sig i lige rør, vil miste sin energi. Dette er grunden til, at det ikke er muligt at måle energi i postevand.

Tidligere blev der genereret en masse bevægelsesenergi i naturen, når vandet rislede ned over stenene i naturlige vandløb. Her opsamlede vandet energi. Forskere har udviklet metoder til at måle denne energi. Denne kaldes for ORP-værdien og måles i millivolt (mV). ORP-værdien står for Oxidation Reduktions Potential.

Nr. 13: Hovedpine kan skyldes væskemangel (SANDT)

Når kroppen er i væskemangel, bliver der trukket væske fra vores hjerne ind i blodet for genoprette væskebalancen i kroppen. Når det sker, skrumper vores hjerne, og det påvirker hjernens hinder, der er meget delikate og følsomme. Når hjernehinden bliver følsom, kan det give smerter i hoved, nakke og skulder. Derfor skal man huske at drikke vand løbende gennem hele dagen (kilde).

Nr. 14: Væskemængden i din krop har ingen indflydelse på din fordøjelse (FALSK)

Væske er et vigtigt parameter, når det kommer til ens fordøjelse. Samtidig er det vigtigt at dyrke motion, tygge maden grundigt og tage sig god tid, når man spiser (kilde).

Nr. 15: Fedt mætter mere end kulhydrater (FALSK)

Flere studier peger på, at det ikke er tilfældet — faktisk lige omvendt (kilde).

Nr. 16: At knække fingre giver slidgigt (FALSK)

Når man ‘knækker fingre’ påvirker man den væske, der ligger mellem leddene. Ledvæsken indeholder luftmolekyler, og når leddet bliver overstrukket, skabes der et tomrum i væsken, der udløser et smæld. Forskere har påvist, at man ikke får hverken gigt eller slidgigt af at knække fingre (kilde).

Nr. 17: Kaffe øger præstationsevnen (SANDT)

Der er evidens for, at koffein (der findes i kaffe) spiller positivt ind på ens præstationsevne. Derfor bruges koffein også i sport, dog mest i pilleform eller i andre produkter, hvor mængden af koffein er kontrolleret (kilde).

Nr. 18: Du kan ikke tabe dig ved styrketræning alene (SANDT)

Træning er naturligvis godt for dig på mange parametre. Men hvis du fortsætter med at spise store portioner mad, samtidig med at du træner, vil du måske ikke opleve et vægttab. Derfor er det grundlæggende vigtigt, at du har et kalorieunderskud, hvis du ønsker at tabe dig. Det betyder altså, at du spiser mindre, end din krop har brug for (kilde).

Nr. 19: Udstrækning afhjælper skader (FALSK)

Der er intet, der tyder på, at udstrækning spiller en rolle i forhold til at forhindre eller afhjælpe skader. Tværtimod er der flere studier, der viser, at strækøvelser har en lille eller slet ingen effekt, når det kommer til at nedsætte risikoen for skader. Dog kan udstrækning formentlig godt mindske ømhed (kilde).

Nr. 20: Hvis man vil tabe sig, skal man spise flere mindre måltider frem for få store (FALSK)

Hvis man gerne vil tabe sig, skal man grundlæggende – på tværs af eksempelvis en dag, en uge, en måned eller et år – være i kalorieunderskud. Det betyder, at man skal spise mindre end man forbrænder. Hvis det sker, vil kroppen tære på andre depoter (ofte fedtdepoterne), hvilket vil føre til et vægttab. Derfor er det også underordnet, om man spiser flere mindre eller færre større måltider. Så længe man samlet set er i kalorieunderskud, vil man opleve et vægttab (kilde).